Sønderborgs iværksættermiljø får et markant løft med lanceringen af STEAR Venture. Bag initiativet står bl.a. Industriens Fond, Bitten & Mads Clausens Fond og LINAK, som har stiftet investeringsselskabet Sønderborg Startup Capital og skudt startkapital ind.
Sound Fund Services
Sønderborg Startup Capital forvaltes af Sound Fund Services, og er åbent for både lokale og nationale investorer. Initiativet sikrer en bred og slagkraftig platform, der fremmer forretningsudvikling og jobskabelse i Sønderborg.
Den fælles vision er at styrke det lokale iværksættermiljø og tiltrække flere eksterne investorer. Det skal skabe langsigtet vækst og muligheder i Sønderborg, så der også i fremtiden er et lokalt miljø, hvor innovative virksomheder kan vokse sig store.
En af de første virksomhed, der nyder godt af initiativet, er AI-innovatoren 2AI. De har allerede rejst 5 millioner kroner og forventer at vokse fra 18 til over 100 medarbejdere inden 2028.
STEAR Venture er mere end bare kapital – det handler om at opbygge et fællesskab og en iværksætterkultur, der kan tiltrække talent og investorer fra hele Danmark.
Mikkel Christoffersen, Direktør i STEAR
STEAR har i et bredere set-up også et stærkt partnerskab med Erhvervsministeriet, Sønderborg Kommune og SDU. Alle bakker de op om at gøre Sønderborg til et kraftcenter for innovative startups, ved at tiltrække, støtte og udvikle den næste generation af lokale vækstvirksomheder.
Den officielle lancering at STEAR Venture og Sønderborg Startup Capital finder sted den 23. november 2026.
Læs mere på STEARS hjemmeside
