onsdag den 21. oktober 2020 10.56

Videnshusets udvidelse som film

Timelaps viser byggeriet på under 1 minut

Videnshuset og Alsik set fra Alsion

Videnshuset og Alsik set fra Alsion

Imagic

Fra et kamera på toppen af Alsion er der under byggeriet af Videnshuset løbende blevet taget billeder. De er taget hver halve time dagligt i hele byggeriets periode. 

De mange billeder er efter byggeriets aflevering blevet sorteret og derpå klippet sammen til en kort film på 45 sekunder, en såkaldt timelaps film, som viser byggeriet fra start til slut. 

Den nye del af Videnshuset blev taget i brug i september måned. Bitten & Mads Clausens Fond er selv flyttet ind på 4. etage i huset, ligesom Andelskassen og Fabrikant Mads Clausens Fond har fundet sig til rette i  nye flotte lokaler med udsigt til Alssund. 

Mellem Videnshuset og Alsik er det nu byggeriet af Kongebrohuset som er i fuld gang, omend byggeriet endnu ikke er kommet over kælderhøjde. Kongebrohuset skal indeholde 28 ejerlejligheder i høj kvalitet, med forventet indflytning i første kvartal 2022. Til den tid vil også en timelaps af dét byggeri blive gjort tilgængelig her på fondens hjemmeside. 

Ved at klikke på billedet nedenfor, åbner timelaps filmen af Videnshusets opførelse.