mandag den 14. januar 2019 14.44

Donation på 10 mio. kr. til Mommark Handelskostskole

Udvikling og motion med støtte fra Bitten & Mads Clausens Fond

Mommark Handelskostskole ligger i naturskønne omgivelser

Mommark Handelskostskole ligger i naturskønne omgivelser

Mommark

Bitten & Mads Clausens Fond besluttede på sit sidste møde i 2018 at donere 10 mio. kr. til Business College Syd, så de kan etablere en multihal på Mommark Handelsskole.

Skolen er taknemmelige for fondens opbakning til projektet, som er af afgørende betydning for, at det kan gennemføres. Vi er glade for, og stolte over, at vi med fondens støtte kan bidrage til at skabe et mere attraktivt og dynamisk Sønderborg og Als, og fremme udviklingen af faglært arbejdskraft til virksomheder i hele Danmark, siger .

Bente Esbensen Jensen, Direktør på Mommark Handelsskostkole

En multihal muliggør andre former for undervisning, end den der foregår i klasselokalerne, og kan være med til at fremme elevernes læring og styrker deres faglighed. Uden for skoletid er hallen med til at skabe gode rammer for fællesskab mellem eleverne på kostskolen. Det øger Mommark Handelskostskole og de merkantile erhvervsuddannelsers prestige og attraktionsværdi, og giver skolen bedre mulighed for at tiltrække og fastholde de virksomheder, der vælger at sende deres elever fra hele landet til Mommark.

Fakta om Mommarks Handelskostskole

Handelskostskolen er en landsdækkende hovedforløbsskole, og modtager handels-, kontor og detailelever fra virksomheder i hele Danmark, Grønland og Færøerne. Skolen er specialiseret i at tilbyde skræddersyede elevuddannelser. Eleverne kommer typisk 2 uger ad gangen, 4-5 gange i løber af deres uddannelse. De modtager undervisning, spiser og bor på skolen. Årligt har skolen ca. 30.000 overnatninger. Mommark Handelskostskole ligger 20 km uden for Sønderborg på det østlige Als ud til Lillebælt i landsbyen Mommark.

Skolen glæder sig over også at åbne hallen for det omkringliggende samfund, så Mommark og omegnens beboere kan få glæde af den. Multihallen understøtter det gode og sunde liv, der gør det attraktivt at bosætte sig i området. For skolens naboer, Mommark Marina, campingplads og sommerhusområdet, vil aktiviteter i multihallen understøtte en længere turistsæson end vejret ellers tillader det. 

Dette projekt er med til at skabe positiv opmærksomhed om Als, og er til gavn for områdets udvikling. Mommark Handelskostskole er en uddannelsesinstitution, der danner ramme for mange virksomheders og studerendes – måske første – besøg på Als. Med en multihal bliver skolen endnu mere attraktiv som uddannelsessted. Samtidig har de på forbilledlig vis involveret lokalområdet i at skabe udvikling og aktivitet for hele Mommark.

Peter Mads Clausen, Formand for Bitten & Mads Clausens Fond:

Læs mere om skolen på deres hjemmeside: 

Mommark Handelskostskole