Bitten Clausen er den 7. marts 2016 gået bort. Hun blev 103 år gammel.
Hun var enke efter Mads Clausen, der grundlagde Danfoss. Bitten Clausen stiftede efter hans død Bitten & Mads Clausen Fond, med det formål at styrke Danfoss for fremtiden.
Bitten Clausen stod gennem livet for den holdning, at mennesket kommer først. Længe før det blev et begreb i virksomheder verden over, udlevede Bitten således et socialt ansvar i Danfoss, og udviste ansvar og omsorg for både virksomhedens medarbejdere og for mennesker i de lokalsamfund, hvor Danfoss er aktiv. Med årene blev dette arbejde institutionaliseret i en række forskellige Danfoss fonde.
Æret være Bitten Clausens minde.
Der er oprettet en mindeside for Bitten Clausen, som kan besøges ved at følge dette link.